Trolden glade Anders
Troldejagten på glade Anders var ikke nem, men vi fandt ham efter en times søgen.
Den 14. maj 2023 var vi i Hedeland for, at lede efter både glade Anders og Månemor. Da vi vidste, at vi skulle finde glade Anders først pga. fuglehusene, der viste vej til Månemor startede vi med ham.
Der var rigtig mange mennersker på Hedeland da vi ankom og de fleste var på troldejagt. Hedeland er et rigtig flot naturområde, med gode brede stier hvor kørestolen nemt kan køre. Hvis man kører af stierne bliver landskabet mere bakket og ujævnt, men min elkørestol klarede det fint.
Vi gik forkert en del gange, fordi vi havde meget svært ved, at få gps’en til at virke. Men langt om længe fandt vi frem til skoven, hvor glade Anders gemte sig.
Vi ankom til glade Anders sammen med en hel flok spejder, hvilket var ret hyggeligt. Spejderne havde gået modsat og havde derfor besøgt Månemor først og ingen af børnene mente jeg kunne komme ind til hende. Men jeg var stædig, så det vidste jeg godt jeg kunne. Jeg skulle blot på en alternativ rute.
Gennem skoven til glade Anders kunne min elkørestol godt køre, men det var ikke det bedste underlag og man skal virkelig holde øje med, hvor man køre.
Jeg kom helt frem til glade Anders og startede derefter sammen med min mand, veninde og hendes børn, at gå efter fuglehusene mod Månemor. Men ret hurtigt måtte jeg give fortabt på fuglehusene og tage samme vej ud af skoven igen, som jeg var kommet ind. Men fandt heldigvis en anden vej, da jeg kom ud fra skoven hvor glade Anders gemte sig.
Turen til Månemor kan læses i et andet blogindlæg.
Handikapfakta
Der er ingen handikap pladser men masser af gode muligheder for parkering med en handikapbus Jeg fandt ingen offentlige handikaptoiletter i nærheden, men det er ikke lig med der ikke er nogen. Der er okay adgang til trolden. Jeg vil dog anbefale, at man har en hjælper med. Jeg har kørt ruten med min el-kørestol uden problemer.
Samlet vurdering:

Hvad synes du?