Ambrosius-egen - Tåsinge
Nogen naturoplevelser gemmer på en historie og der findes ikke noget bedre, at fortælle historier videre.
På Tåsinge Svendborg står der et 400 år gammelt egetræ, som kaldes for Ambrosius, opkaldt efter forfatteren Ambrosius Stub. Hvis et træ kunne fortælle en historie, kunne dette træ fortælle rigtig meget om tiden op gennem årene. Historien fortæller at Ambrosius Stub arbejdede på Valdemarslot tilbage i 1700 tallet og han ofte tog ned og satte sig under træet for, at skrive digte eller læse i fred og ro. Historien om Ambrosius Stub er ikke en lykkelig historie, men om en mand der søger lykken, men aldrig rigtig finder den. Men hvad er lykken?
Vi besøgte Ambrosius-egen på en regnfuld dag i juli, da vil søgte nye gode og spændende naturoplevelser og træet husker jeg fra min barndom.
Nogen ville blot sige det bare er et træ og det er det også. Men det er et meget specielt gammelt træ, som står ikke ret langt fra Valdemarslot. Jeg var afsted i min elkørestol og jeg kom uden de store problemer ind til træet. Der er ikke en dissideret parkering i nærheden, da det ligger ud til vejen. Vi valgte, at parkere handikapbussen lige overfor ned af en skovvej, for ikke at genere trafikken, med at få mig ud og ind.
Vi var længe ved træet, fordi uanset hvor du kiggede på træet fik man øje på noget nyt, som gav anledning til, at fortælle historie eller snakke om hvad det var. Så træet er et fortælle træ, med mange spændende vinkler.
Vi havde inden vi ankom, læst historien om Ambrosius Stub for Villads, da det var med til, at give ham noget baggrundsviden for, hvorfor præcis dette træ har så stor betydning.
Selve oplevelsen er et træ, og ikke så meget andet. Men det er et træ med visdom og som stadig giver en god naturoplevelse.
På modsatte side af træet finder man Nørreskov.
Handikapfakta
Der er ingen handikap pladser i nærheden Jeg fandt ingen offentlige handikaptoiletter i nærheden, Der er okay adgang til træet Jeg kørte indtil træet i min elkørestol
Samlet vurdering:
Gislev – Faaborg Midtfyn.
Hvad synes du?