Fanø

Turen til Fanø er en gave jeg fik af min mand i forbindelse med vores bryllupsdag i december. Vi lavede i slutningen af året en aftale om, at år 2023 skulle være året hvor vi igen ville på ture handicap/sygdom eller ej. Vi ville igen lave det, som vi holder aller mest af, at opleve ting, skabe gode minder sammen og føle friheden. Den følelse har været væk længe, pga. min ulykke, men i år har vi taget springet og så må vi løse alle de problematikker der måtte komme undervejs. Vores tur til Fanø har da også indtil videre givet os mange udfordringer. Et par dage før afgang meldte handikapbussen, at den skulle have skiftet bremser nu, så på fald rebet fik jeg bestilt en tid og bussen blev lavet. På dagen hvor vi skulle afsted, rasede stormen Otto, samt bussen meldte igen fejl i displayet og denne gang i det elektriske. Så inden vi kunne køre måtte vi en tur forbi Ford igen. 

Turen her over var sammen med stormen Otto. Vi kørte lidt på tid, fordi vi var blevet advaret, at færgen kunne blive indstillet, så vi havde faktisk ikke tid til, at sidde hos Ford og vente på bussen måtte køre igen. Men der var desværre ikke så meget at gøre ved det. 

Færgen

Vi nåede færgen til Fanø og bølgerne var høje og mange. Jeg gruede lidt for turen, fordi jeg er på ingen måder søstærk, men jeg klarede de 12 minutter uden nogen problemer. Så nu kunne der næsten ikke komme flere forhindringer – Vi skulle blot over til hotellet og vente på stormen havde passeret.

Fanø

Næste dag så vejret helt vildt godt ud og vi glædede os til, at vi skulle ud og udforske området og naturen. Men bedst som vi var kommet af sted, startede regnen. Vi satsede meget på, at det blot var en byge og den snart var ovre igen. Vi havde tøj på til vejret, så vi tænkte ikke så meget mere over det og vi fortsatte i den tro, at regnen stoppede inden længe. Men i stedet for begyndte det blot at regne meget. Da vi blev enige om, at vi heller måtte komme hjem igen, satte min elkørestol ud. Det endte med, at den fik helt motorstop og så var gode råd dyre. Handikapbussen holdt på nuværende tidspunkt 3 km væk fra hvor jeg var og regnen stod bare ned nu. Der var ikke så meget af gøre, andet end skubbe mig ind til siden og jeg måtte lade min mand gå efter bussen. 

Det var koldt og meget vådt – Jeg sad egentlig og håbede på et mirakel, da der rundt om hjørnet drejede en taxabus. Jeg lod ikke mærke til den før den bakkede tilbage. Chaufføren rullede vinduet ned og spurgte om jeg havde brug for hjælp. Det havde jeg i den grad og inden jeg så mig om, havde han slået motoren fra, så jeg ikke længere motorbremsede og han havde skubbet mig ind i hans bus. Han kørte mig hele vejen tilbage til hotellet og jeg er ham så dybt taknemmelig. Det er ikke tit jeg møder så hjælpsomme mennesker, men jeg bliver bare så glad, når jeg bliver bekræftet i, at de findes når man har allermest brug for dem. 

Efter vi var kommet tilbage på hotellet, må jeg bare erkende, at min elkørestol er færdig og jeg kan intet gøre før mandag morgen, når hjælpemiddeldepotet åbner igen. Det er bare så trist når man har glædet sig så meget og man er så afhængig af ens hjælpemidler og det hele så bare går galt. Jeg har da heldigvis min off-roader stol med, men mangler min hjælpemotor, som sidder hjemme på min manuelle kørestol. Men vi må bare få det bedste ud af det og min nye motor har 2 ben og 2 armen. 

Vi boede på Kellers badehotel og jeg er så imponeret over hotellet. De har en lift op til værelset. Vores hotelværelse var okay stort, med et stort badeværelse, hvor jeg nemt kunne vende med min store stol. Jeg har selv medbragt min egen transportable badebænk, så jeg kan komme i bad. Brusekabinen er stor og kørestolsvenlig og alle dørene er brede med lave dørtrin. 

Hotellets personale var hjælpsomme og gør alt hvad de kunne for, at oplevelsen også bliver fantastisk for mig. De stod endda klar da jeg ankom for, at hjælpe mig ind og guide mig i liften. 

Som fødevareallergiker kan det også godt være en udfordring når man tager på ferie og det kan godt give mig total ondt i maven bare ved tanken om, at der måske ikke er mad til mig. Men hotellet har 100% styr på det og laver den lækreste mad til mig. Jeg kunne ikke få hvad der stod på menukortet, men de lavede noget der svarede til det der stod, blot med andet tilbehør til. Det var total god stil og service. 

I brugsen der lå i nærheden har de også et kæmpe sortiment af allergiprodukter, så jeg har også nemt kunne finde noget nemt lige, at have med i hånden, når vi har kørt rundt på ture. 

Jeg har kørt langs vesterhavet i strandkanten med min elkørestol og jeg kom med hele vejen over uden problemer. Sandet var pga. stormen igår og regne i dag vådt, men jeg sank ikke i på nogen måder. Det er meget fast sand og der kører løbende biler samme vej. Men man skal heller ikke bevæge sig ud mod vandet, hvilket man godt kunne i dag, pga. vandet var blæst væk. Jeg holdte mig på den sikker side under hele turen. Området er et kæmpe naturområde, med stranden, klitterne og massere af skove og enge. 

Vi er kommet om vinteren, så naturen er stadig ikke grøn, men der er massere at opleve. Jeg ville rigtig gerne have set sælerne, men hvad jeg kunne læse mig til, skulle man krydse vandet og det turde jeg ikke i min kørestol, så det må jeg lade min mand om. Det er lidt ærgerligt, men så er der så meget andet jeg kan se. 

Områderne er for mig som kørestolbruger ganske glimrende, underlagene er forskellige men stadig kørestolsegnet. Mange af deres butikker har 1-2 trin op, men det gjorde ikke så meget for mig, fordi jeg ville heller være ude og nyde naturen. 

Hvis man ønsker en dejlig tur, med massere af natur og tilmeld mange gode steder for en kørestol, kan jeg godt anbefale Fanø og Kellers badehotel. Jeg har hygget mig og jeg er sikker på, at jeg kommer igen en anden gang. Gerne en gang med mere varme og ingen storm.