Ravnholt skoven og Gods

Dagens tur gik til Ravnholt skoven mod godset og hjem via kastanjeallen, en virkelig smuk tur med gode stier til kørestolen

Den 11. juni 2022 gik turen mod Ryslinge og målet var denne gang Ravnholt skoven og Ravnholt gods. Det blev en dejlig lang tur på små 10 km.

Velkommen til min blog “Livet som handikappet på godt og ondt”. At komme ud i naturen er mental sundhed for mig, men det er ikke altid det er lige nemt, når man sidder i kørestol. Det kan til tider give visse udfordringer.

Ravnholt skoven

VI parkerede handikapbussen oppe ved Ryslinge kirke, da der ikke var nogen p-pladser i nærheden af skoven. Hvis man parkere ved kirken, skal man lige være obs på, at det er forbeholdt kirkens gæster. Men vi mødte præsten den pågældende dag og vi fik lov til at parkere ved kirken. Ved kirkens p-plads ligger der også et offentlig handikaptoilet, som er pænt stort og der var nemt at navigere rundt med en kørestol.

Vi smuttede gennem en sti ud til hovedvejen og videre mod skoven. Skoven er privat ejet og man skal huske at overholde deres regler, når man kører ind. Det er en meget stor skov med mange stier på kryds og tværs. Skovstierne er hele vejen igennem skoven store og brede og de har et godt grusunderlagt, at kører på. Jeg var afsted i min el-kørestol og jeg oplevede ingen steder, hvor jeg ikke kunne færdes.

Vi gik rundt i skoven i et par timer og vi rundede også lidt over 10 km da vi nåede hen til bussen igen. Skoven har ikke nogen bænke undervejs, men der er massere af andre muligheder for hvil, da der ligger diverse stammer og store sten på ruten. Men det er noget man skal være obs på, hvis man er dårligt gående.

Ravnholt Gods

Vi tog turen igennem hele skoven og videre ud mod Ravnholt Gods. Jeg havde ikke set godset før, trods jeg kun bor i nabobyen, så det var et mål jeg havde. Jeg havde bare ikke forudset, at turen var så lang. Men vores hun nød det og vejret var helt igennem perfekt.

Da vi nåede godset var det et meget åben areal og det blæste en del. Det blæste så meget, at det tog fat i min mands elskede hat, så den fløj ind over hegnet til godset og nu var gode råd dyre. Vi havde passeret flere skilte med privat område og mandens hat – Tja den lå inde på privat område. Så Bamsen (hunden) og jeg blev parkeret og manden gik retur for, at finde nogen han kunne spørge om lov til, at hente hans hat. Det lykkes efter nogen tid og vi kunne komme videre.

Kastanjealléen

Vi valgte at gå af Kastanjeallén hjem til Ryslinge igen. Den del af turen foregår ude på landevejen, men det er til gengæld en meget smuk tur med massere af natur og flotte marker.

Undervejs på turen stod flere rådyr og kiggede på os, hvilket var rigtig hyggeligt. Der er også et rigt fugleliv på ruten, og for den meget fugleinteresserede er det bare et kæmpe plus.

Da vi gik turen var der en del af skoven der var spærret af pga. yngel af ørne og det er vigtig at respektere dette.

Vi nød den lange tur rundt i skoven

og vi var godt trætte da vi nåede bussen igen. Selvom man sidder i en el-kørestol og ikke motionere på samme måde, som manden og hunden gør, bliver man stadig meget træt. For mit vedkommende er det mine meget stærke kroniske smerter der dræner mig og sammen med alle sanseindtrykkene bliver jeg hurtigt meget træt.

Men sådan en tur er det hele værd. Det gør noget godt for mig, at komme ud i naturen. Nyde roen og bare “gå” og hygge med min mand og vores hund. Som kroniske syg og handikappet gør naturen noget mentalt godt for en og trods dagene efter kan være hårde, er det stadig det hele værd. Jeg fortryder aldrig sådanne ture, selv om jeg godt kan føle livet er noget skod i flere dage efter.

Men lige som fødsler glemmer man det hurtigt igen, næste gang man tager på tur ud i naturen. Der gik heller ikke mange dage efter denne tur, før vi var afsted igen.