Skulpturparken, Ryslinge

Skulptur parken, Ryslinge

“Når man er på opdagelse i naturen, finder man nogen gange nye steder med en spændende og nytænkende ide til, hvordan man kan bruge sine sanser i et natur område. ”

Ryslinge Midtfyn

Velkommen til min blog “Livet som handikappet” på godt og ondt. Jeg er meget natur interesseret og tager ofte på opdagelse og elsker, at udforske nye steder med min kørestol. Dagens tur faldt på Ryslinge Skulpturpark, som ikke ligger så langt fra hvor jeg bor, men jeg havde bare aldrig besøgt den. Ofte søger man langt væk for nye oplevelser, men nogen gange kan de faktisk findes næsten i ens baghave.

Den 15. juni 2022 valgte min mand og jeg, at tage til Ryslinge for at kigge nærmere på skulpturparken. Trods vi har boet i nabobyen de sidste mange år, havde vi aldrig været der, så det blev vores lille eftermiddagstur. Jeg er jo meget kunstinteresseret, så for mig var det total win win, at jeg både kunne være i naturen og samtidig nyde kunst undervejs.

Kontakten

Jeg var inden min tur blevet kontaktet af en gruppe fra Ryslinge der var ved, at lave et biodiversitet område i forlængelse af parken og de ønskede en feedback på underlaget, så de kunne have dette med i mente, til den nye del af parken. Dette synes jeg bare var total fedt, fordi det gør nemlig, at adgangen bliver for alle. Desværre var der ikke så meget kunst, som jeg havde håbet, men lidt har også sin ret. Alt kunst i parken havde en QR kode, som gav dig en fortælling om den enkelte skulptur og hvor den stammede fra, før den landede i parken. Ideen er rigtig god, men jeg kunne godt tænke mig mere kunst i parken, da det ville være fedt, da man får en masse historie med også. Selve underlaget gennem parken er som sådan godt. Dog havde der den dag jeg var der, lige kørt en traktor igennem området og den havde kørt stien op, hvilket var lidt ærgerligt, men jeg fandt en måde og komme uden om, uden at hænge fast. Området har en vild natur og der er meget højt græs rundt omkring, hvilket godt kan være en udfordring i en kørestol, men den vilde natur gemmer også på en masse insekter, som man kan kigge efter, hvis man har lyst til dette. Jeg vil nok næste gang jeg tager i parken, tage min off-roader med, da naturen passer bedre til den kørestol, men det er noget man lærer efterhånden, når man får noget erfaring i tilgængelighed.

Parkens historie

Parken åbnede i 1995 og området er på 10 tønder land og ligger i en flad dal. Jorden tilhører gården Lanvvang og der er gratis adgang til parken. Der gode parkeringsmuligheder for handicapbusser ved indgangen til parken, dog er der intet handicaptoilet på stedet.

Handikapfakta

Ingen handikap p-plads, men en god stor grusparkeringsplads, som er stor nok til en handikapbus
Stierne i parken er med et fast grusunderlag
Der er et bord bænke/sæt midt i parken for de dårligt gående
Der er en enkelte høj bakke med kunst på toppe, den kan man ikke komme til i kørestol
QR standerne står inde i det høje græs og kan give en udfordring at komme til
Jeg kørte rundt i parken med min el-kørestol uden problemer

signature

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ingen kommentar

Tilmeld dig nyhedsbrevet og gå ikke glip af de nyeste nyheder
Tidligere
Brogaarden – Natur for alle weekend
Skulpturparken, Ryslinge